PSJ-WEB

Burn calories - Not fossil fuel

Min pedelec

psj-avatar

Jeg kan godt lide at cykle... på min el-cykel :-)

"Addd, sådan en pensionist cykel", er der nok nogle der tænker, men el-cykler har jo nogle fordele. Den største og vigtigeste fordel er, at den ikke tager lysten til at cykle fra folk.

Når man ikke er vant til at cykle og ikke er i en kondition, fysik form eller har fysiske handicaps, da kan almindelige cykler suge enhver lyst og glæde ved friluftdliv på 2 hjul ud af kroppen på få kilometer. DET gør en el-cykel ikke!

Min første el-cykel var en "almindelig" een af slagsen af mærket Mustang fra Brugsen. Jeg vejede 106 kilo og havde ikke cyklet i årevis... det var sådan ca. 24 år siden.
Efter 3½ måned på el-cykel, samtidig med en kostomlægning, vejede jeg 81 kg !
Det kunne jeg også have klaret med en almindelig cykel, selvfølgelig, men hvor ville det have været surt. Det er nemlig måden man bruger sin cykel på der er kernen i det hele og det gælder også for en el-cykel.

Min Mustang el-cykel

Jeg knoklede på min el-cykel, som var det en almindelig cykel. Kadancen blev søgt holdt oppe på ca. 80 i minuttet. Når bakkerne blev for svære og når modvinden var modbydelig, da lod jeg el-cyklen hjælpe mig og dermed blev selv de hårdeste, vådeste og længste ture aldrig sure og trælse. Uanset hvor træt jeg var og uanset kramper da kunne jeg altid komme hjem igen takket være el-cyklen og stadig med en fornuftig kadance.

Kadance, antal gange du træder en pedal rundt, er nøglen til motion på cykel. Det drejer sig om at have et godt tråd i pedalerne, tryk i så du kan mærke det, men ikke hårdere end at det er behageligt. Du må IKKE rejse dig op fra sadlen for at trampe op ad bakkerne. Det ødelægger rytmen, din vejrtrækning og du risikerer skader i ankel og fod. I stedet skal du geare ned og evt. øge assistanceniveauet. Hold en god kadance på 70-80, uanset bakker og vindforhold, for at få pulsen op... og det her at el-cykelen skal hjælpe dig. Er du hard-core kan du moment-træne med endnu højere kadance og sætte assistanceniveauet ned. Efter sådan en omgang er du 'totalt flad' og måske flere kilometre hjemmefra, men det gør jo ikke noget... el-cyklen hjælper dig hjem :-)
Skal du ud og købe ny el-cykel, og har pengene til det, da er det værd at kikke efter systemer med automatgear, bl. a Nuvinci N360 Harmony trinløst gearskifte hvor du kan indstille din ønskede kadance.

Min nuværende el-cykel er en Kalkhoff Pro Connect X24 . Überlækker el-cykel hvor motoren har langt mere moment, kraftoverskud og batterikapacitet end på Mustang'en. Assistancen fra motoren fungerer lidt anderledes end på "almindelige" el-cykler; her får du mere hjælp efter ydelse, tråd og kadance og ikke bare fuld damp på blot du bevæger pedalerne.

Det drejer sig ikke mere om kun motion; at se kilo rasle af (har selvfølgelig taget lidt på igen), men mere om gode, lange, hyggelige oplevelsesture på el-cyklen... og i ny og næ den lange tur til og fra jobbet :-)

På nogle af mine ture har jeg haft et GoPro Action-kamera monteret på styret. Det er der kommet nogle små cykel-videoer ud af. Dem kan du se under Fotos & Video - Cykel video

Læs mere om el-cykler hos EbikeCenter.

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to StumbleuponSubmit to Twitter