PSJ-WEB

Burn calories - Not fossil fuel

 s tog"Ta' toget på cykeltur" er ganske nemt og alligevel lidt kompliceret.

I nogle tog er det gratis at medtage cyklen, andre koster det cykelbillet, atter andre cykelbillet og pladsbillet, og tog hvor det ikke er tilladt at medbringe cykler.
Det rigtig vanskelige er hvor der kræves cykelbillet MEN hvor der samtidig ikke er garanteret plads til cyklen. Din cykel kan altså blive afvist på toget selvom du har købt cykelbillet.

Som tommelfingerregel kan følgende bruges:
- S-tog i hovedstadsområdet er det altid gratis at medtage cyklen.
- Du kan altid medtage cykel i regionaltog mod at købe en cykelbillet. Pas på ved lange togture da landet er opdelt i zoner. Ved kørsel i mere end 7 eller 8 zoner skal du betale flere cykelbilletter. Læs mere her: DSB Cykelbillet til fjern- og regionaltog.
Hvis der ikke er plads i regionaltog kan du blive afvist af togkontrolløren !!!
- De fleste lokaltog kan medtage cykler men i begrænset omfang mod køb af cykelbillet. Tjek altid hjemmesiden for det pågældende lokaltog.
- og så er der IC og IC-Lyn togene. I disse tog skal der, ud over cykelbillet, også købes pladsbillet til cyklen. Der er ikke god plads til cykler og derfor er det ikke så let at tage cyklen med over/under Storebælt.
-ICE togene medtager ikke cykler. Jeg har læst nogle steder, at ICE kan tage cykler med men kun i Danmark, ikke til udlandet. Som tommelfingerregel skal du bare lade være med at medtage cykel i ICE togene, og til dels IC og IC-lyn, for der er bare ikke plads. Hvad vil du gøre med cyklen når den ikke må komme med i toget? Lade den stå på perronen? Nej, vel... så lad være med at slæbe den med til ICE togene. Tag regionaltogene istedet.
Skal du have cyklen med til Rødby Færge, da kører der regionaltog fra Nykøbing F. men kun få afgange hver dag. Fra Puttgarden kører regionaltog til Lübeck og videre rundt hele Tyskland. Det er lidt dyrere, tager lidt længere tid men kan lade sig gøre.

bromptonFOLDECYKLER betragtes som almindelig bagage; ikke som cykler. Den skal være foldet sammen og beskyttet af et dækken eller egentlig taske; både for cyklens skyld men også for din og andre passageres skyld. Hvis andre passagerer bliver møget til af mudder og kædefedt bliver du hurtigt upopulær.
Du kan medtage foldecykel som bagage i alle tog i EU (også med ICE) og i alle busser i DK. Det eneste du skal være opmærksom på, er om foldecyklens mål er indenfor tilladte bagagemål. Dette kan du tjekke på togoperatørernes hjemmesider (f.eks www.dsb.dk, www.bahn.com)
En Brompton foldecykel kan pakkes ind i mål på 60x60x30cm og kan derfor medtages alle steder. I Danmark er baggagemål 100x60x30cm, men jeg har aldrig set en kontrollør med målebånd :-)

... og så lige en ting til: Du kan ikke medbringe flere eller mange cykler eller foldecykler i toget. Man regner med 1 cykel pr. passager og ligeledes et stk. stor baggage (foldecykel) pr. passager. Så kommer du anstigende med 5 cykler og eller foldecykler, da er det godsbefordring og det er et helt andet økonomisk anliggende mellem dig og togoperatøren :-)

lbk hbf
Tag cyklen med til udlandet, men ikke til Sverige.

I de fleste lande i Europa kan du have cykel med i regionaltog, mod køb af cykelbillet som i Danmark.
Den tyske Bahn hjemmeside er endda også på dansk og du kan bestille billetter hjemmefra.
Vær opmærksom på de regionale tilbud i Tyskland, f.eks Länder-Tickets.
Husk også, at DB har en udemærket cykelleje ordning: Call a Bike

pakke2I Sverige kan du kun medtage/sende cykler som særskilt gods i tog der køres af SJ. Foldecykler kan dog medtages som bagage når den er foldet sammen og pakket behørigt ind.
Almindelige cykler, herunder også børnecykler, kan medtages som bagage hvis de skilles ad og pakkes ind (https://kundo.se/org/sj/d/far-man-ta-med-sig-cykeln-pa-taget/).
Svenske baggagemål: 100x50x30cm !! Brug en nedstryger, det giver den pæneste samling når cyklen skal svejses sammen igen :-/

På "ikke SJ" tog er der bedre muligheder for at tage cyklen med i toget, men hvilke strækninger, priser og pladser er et mildest talt temmelig forvirrende.
Du er nødt til at undersøge dine muligheder når du har planlagt ruten på de enkelte strækningers hjemmeside. En god svensk mand har forsøgt at samle oplysninger om hvor man i Sverige kan have cyklen med på toget. Det kan du læse om her: Här är listan på tåg där du kan ta med cykeln på tåget. (listen er fra sommeren 2016)

I sommeren 2017 kan du sejle med cykelfærge fra Dragør til Limhamn. Se mere på cykelfærgens hjemmeside.

Submit to FacebookSubmit to Google PlusSubmit to StumbleuponSubmit to Twitter